AI-integration i praksis: Ledelse og metode

Dette kursus ruster dig og organisationen til at integrere kunstig intelligens på en måde, der skaber værdi – både teknologisk, organisatorisk og menneskeligt.

Hvordan kan organisationer integrere kunstig intelligens på en måde, der skaber værdi – både teknologisk, organisatorisk og menneskeligt?

Dette kursus giver de studerende et forskningsbaseret fundament til at analysere, planlægge og lede AI-implementeringer i komplekse organisatoriske sammenhænge. Med afsæt i sociotekniske perspektiver og teorier om work design, kombineret med praksisnære metoder som Action Design Research og Participatory AI, sætter kurset fokus på både de tekniske muligheder og de sociale, etiske og ledelsesmæssige implikationer ved AI-integration.

Deltagerne opnår forståelse for, hvordan teknologiske potentialer kan balanceres med organisatoriske og menneskelige hensyn, og hvordan man kan arbejde ansvarligt med AI i praksis. Kurset lægger vægt på at udvikle strategiske og bæredygtige tilgange til AI-anvendelse og klæder deltagerne på til at håndtere de organisatoriske og menneskelige forandringer, der følger med.

Undervisningen omfatter blandt andet introduktion til socioteknisk teori og metode, work design og teknologiforståelse, samt organisatorisk forandringsledelse og implementering. Særligt fokus er der på medarbejderinddragelse gennem participatory AI og på, hvordan man gennem eksperimenterende og refleksive metoder kan skabe reel værdi med AI i organisationer. Kurset inddrager også praktiske og konkrete erfaringer fra organisationer, der har arbejdet stuktureret med disse tilgange.

Kurset henvender sig til studerende med interesse for digital transformation, teknologiledelse og organisationsudvikling, og er særligt relevant for dem, der ønsker at arbejde strategisk og praksisorienteret med kunstig intelligens i komplekse organisatoriske kontekster.

Undervisningsformen veksler mellem oplæg, case-analyser, metodeafprøvning og refleksion, og giver deltagerne mulighed for at arbejde med konkrete problemstillinger i tæt kobling mellem teori og praksis.

Efter endt kursus vil den studerende være i stand til at:

  • Redegøre for ledelsestilgange til at involvere medarbejdere i AI-initiativer med henblik på at styrke trivsel, ejerskab og effektivitet

  • Identificere og benytte forskningsbaserede metoder og tilgange til at vurdere, hvilke arbejdsopgaver der egner sig til automatisering eller AI-understøttelse

  • Anvende forskningsbaserede metoder til at analysere og planlægge AI-integrering i organisationer med fokus på både tekniske og sociale aspekter

  • Vurdere AI’s organisatoriske potentiale og risici, og foretage en kvalificeret vurdering af muligheder og udfordringer ved AI-integrering i relation til etik, tillid, medarbejderengagement og organisatoriske mål

  • Formulere konkrete ledelsesskridt for AI-implementering i organisationer baseret på en kombination af kursusets metoder og cases.

Læs mere om kurset, lektionsplan og eksamen m.m. på siden her.


 

Dig

Kurset henvender sig især til studerende med interesse for digital transformation, teknologiledelse og organisationsudvikling, og er særligt relevant for dem, der ønsker at arbejde strategisk og praksisorienteret med kunstig intelligens i komplekse organisatoriske kontekster.

Der er er ingen formelle forudsætninger for kurset, men det forventes, at deltagerne opfylder adgangskravene for enkeltfag på masterniveau.

Underviser: Louise Harder Fischer

CV

  • Lektor ved IT-Universitetet i København (2022 - )
  • Sektionsleder af Digital Business Innovation (2025 - )
  • Studieleder af MSc Digital Innovation & Management (DIM), IT-Universitetet i København (2022 - )
  • Ekstern lektor ved CBS (2007 - )
  • Adjunkt ved CBS (2018 - 2020)
  • Adjunkt ved IT-Universitetet (2020 - 2022)
  • Ekstern lektor ved Roskilde Universitet (2017 - 2018)
  • Gæstelektor ved DMTX (2009 - 2018)
  • Medlem af rådet for SMV:Digital 2023

Louise Harder Fischer er lektor, sektionsleder for Digital Business Innovation og medstudieleder af MSc. i Digital Innovation and Management på IT-Universitetet i København.

Hun har en baggrund som cand.merc.dat fra CBS i datalogi og business administration (1996), samt en ph.d. i informationssystemer fra IT-Universitetet (2018). 

Hun har både haft leder- og konsulentjobs i industrien og i en lang årrække undervist i og skrevet bøger om it-ledelse.

Siden 2007 har Louise Harder Fischer desuden været ekstern lektor på CBS i it-forandringsledelse kombineret med forskningspartneransættelser i tech-virksomheder.

Omdrejningspunktet for Louises forskning er ledelse og digital transformation, herunder New Ways of Working, som udforsker sammenhængen mellem adfærd, teknologi og kultur samt forandringsledelse, processer og mennesker.

Læs mere om Louise Harder Fischers baggrund, forskning og udgivelser her.

Underviser: Martin Lassen-Vernal

CV

  • Ekstern lektor ved IT-Universitetet
  • Kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
  • Leder for Media & Reputation hos Region Hovedstaden
  • Presseansvarlig i Institut for Menneskerettigheder

Fotograf: Jacob Nielsen

Martin Lassen-Vernal er ekstern lektor på ITU, og kommunikationschef i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, hvor han leder arbejdet med at integrere generativ AI i forvaltningens kommunikationsprocesser.

Hans tilgang er præget af en ansvarlig implementering af AI, hvor han lægger vægt på at forstå teknologien som et redskab, der skal bruges strategisk og med omtanke for både arbejdsgange og medarbejdertrivsel.

Martin er optaget af at udvikle metoder til at vurdere, hvornår og hvordan AI bedst kan bruges til at effektivisere opgaver, samtidig med at relationer og trivsel på arbejdspladsen opretholdes.

Kom godt igang: vejledning til ansøgning

Adgangsgivende uddannelser
For at blive optaget et enkeltfagskursus bachelorniveau skal du dokumentere en bestået gymnasial uddannelse eller en tilsvarende adgangsgivende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav
Derudover er der specifikke adgangskrav til enkeltfag på bachelorniveau. Hvilke specifikke krav der gælder afhænger af bacheloruddannelsen.

Du kan inde på → kursusbeskrivelsen i Kursuskataloget se, hvilken bacheloruddannelse det enkeltfagskursus, du søger om optagelse på, hører under.

Adgangsgivende uddannelser
For at blive optaget på et enkeltfagskursus på kandidatniveau skal du dokumentere en bestået bacheloruddannelse (fra et universitet) eller professionsbacheloruddannelse.

Krav om engelskkundskaber
Når du søger ind på et kandidatkursus, skal du også dokumentere, at du har engelskkundskaber svarende til minimum dansk gymnasialt B-niveau med et gennemsnit på minimum 3,0 (efter 7-trinsskalaen) på én af følgende måder:

  • Du har haft engelsk på B-niveau i løbet af en gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).

  • Du har taget en gymnasial eksamen, en professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand.

  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra Danmark gennemført på dansk (gælder dog ikke dansksprogede professionsbacheloruddannelser). 

  • Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Denne tidsgrænse gælder dog ikke for CPE og CAE.

 

Krav til engelsktest

  • TOEFL papirbaseret testresultat: mindst 560

  • TOEFL IBT testresultat: mindst 88

  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5

  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået

  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået

IT-Universitetets TOEFL-kode er 9015. Du skal bruge denne kode, når du tilmelder dig en TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS eller Cambridge. 

Du opfylder også engelskkravet, hvis du har bestået engelsk på dansk gymnasialt A-niveau.

Har du en gymnasial uddannelse fra før A-, B- og C-niveau blev indført, vil IT-Universitetet beregne dit niveau ud fra bilag til Meritbekendtgørelsen.

Krav om danskkundskaber
Hvis du søger om optagelse på et enkeltfagskursus, som hører under enten MSc i Digital Innovation & Management eller MSc i Digital Design og Interaktive Teknologier, skal du dokumentere dansk på A-niveau (uden karakterkrav, men bestået). Du dokumenterer dansk på A-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).

  • Du er nordisk statsborger og har bestået en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

  • Du har et andet statsborgerskab end nordisk og har bestået en adgangsgivende uddannelse eller en forudgående gymnasial uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

Adgangskrav
For at blive optaget på et enkeltfagskursus på masterniveau skal du minimum have gennemført og bestået en mellemlang videregående uddannelse som fx én af følgende:

  • Bacheloruddannelse
  • Professionsbacheloruddannelse
  • Diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
  • HD-uddannelse
  • Udenlandsk uddannelse på samme niveau. Du har mulighed for at søge om dispensation fra det uddannelsesmæssige adgangskrav, hvis du kan dokumentere, at du har erhvervet et tilsvarende uddannelsesniveau (læs mere i fold-ud-menuen nedenfor).

2 års relevant erhvervserfaring
Efter din adgangsgivende uddannelse skal du have minimum 2 års relevant erhvervserfaring på fuld tid (svarende til minimum 30 timer pr. uge). Relevant erhvervserfaring betyder, at du skal have erfaring med it-faglige og/eller organisatoriske problemstillinger. IT-Universitetet kan ikke dispensere fra dette krav.

Den relevante erhvervserfaring kan dokumenteres på flere måder:

  • Udtalelse/erklæring fra arbejdsgiver(e) på virksomhedens officielle papir med underskrift og med angivelse af varigheden for samt en beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Alternativt kan lønsedler, der indeholder start- og slutdato, anvendes, inklusiv en kort beskrivelse af den relevante beskæftigelse.
  • Selvstændige bedes kort beskrive deres virksomhed samt dokumentere, at der de sidste to år har været aktivitet i virksomheden af en vis volumen. Dokumentationen kan eksempelvis være i form af en kopi af underskrevne kundekontrakter (med varighed), underskrevne referencer fra kunder eller kopi af årsopgørelse fra SKAT, der viser årsindkomst. Al dokumentationsmateriale behandles naturligvis fortroligt.

Sprogkrav: Dansk på A-niveau
For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere danskkundskaber svarende til dansk gymnasialt A-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået dansk på A-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har bestået Studieprøven i dansk som andetsprog. Læs mere om Studieprøven - fx her hos UCplus.
  • Du er nordisk statsborger og har bestået en gymnasial eksamen eller en adgangsgivende uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.
  • Du har et andet statsborgerskab end nordisk og har bestået en adgangsgivende uddannelse eller en forudgående gymnasial uddannelse gennemført på dansk, norsk eller svensk.

Sprogkrav: Engelsk på B-niveau
For at blive optaget på et enkeltfagskursus under en masteruddannelse, skal du på ansøgningstidspunktet dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum dansk gymnasialt B-niveau på én af følgende måder:

  • Du har bestået engelsk på B-niveau i løbet af gymnasial eksamen fra Danmark (eller gennem supplering).
  • Du har taget en gymnasial eksamen, en professionsbacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse gennemført på engelsk i Danmark, et andet EU-land, Storbritannien, Norge, Island, Schweiz, USA, Canada, Sydafrika, Australien eller New Zealand.
  • Du har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra Danmark gennemført på dansk (gælder dog ikke dansksprogede professionsbacheloruddannelser).
  • Du har taget en relevant engelsktest med en vis score. Testresultatet må højst være 2 år gammelt. Denne tidsgrænse gælder dog ikke for CPE og CAE.

Krav til engelsktest

  • TOEFL IBT testresultat: mindst 83
  • IELTS (academic) testresultat: mindst 6.5
  • Cambridge Certificate of Proficiency in English (CPE): bestået
  • Cambridge Certificate of Advanced English (CAE): bestået

IT-Universitetets TOEFL-kode er 9015. Du skal bruge denne kode, når du tilmelder dig en TOEFL-test. Der er ingen kode for IELTS eller Cambridge.

Du opfylder også engelskkravet, hvis du har bestået engelsk på dansk gymnasialt A-niveau.

Har du en gymnasial uddannelse fra før A-, B- og C-niveau blev indført, vil IT-Universitetet beregne dit niveau ud fra bilag til Meritbekendtgørelsen.

Ansøgning

Du søger ind på ITU's enkeltfag via vores → online ansøgningsportal her. 

Det er godt at have al dokumentation klar, før du begynder ansøgningen. Det er dog også muligt undervejs at gemme ansøgningen som en kladde og vende tilbage til den senere. 

Husk, at når du om lidt ansøger i portalen, skal du...

  • vælge "Tomplads" som uddannelsestype, hvis du søger ind på bachelor- eller kandidatkurser
  • vælge "Enkeltfag - Diplom/Master" som uddannelsestype, hvis du søger ind på masterkurser.

Login

Når du møder systemet første gang, kan du logge ind på tre forskellige måder. Du finder hjælp til login i loginvejledningen.

Ansøgningen

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde felterne og forstå processen på ansøgningsportalen, kan du læse ansøgningsvejledningen, som gennemgår hele ansøgningsprocessen. Når du har udfyldt og indsendt din ansøgning, modtager du en bekræftelse på den e-mail, som du er oprettet med på ansøgningsportalen.

Hvis du ikke opfylder adgangskravene på det kursus, du vil søge ind på, har du mulighed for at søge om dispensation fra disse. Når du søger ind på et kursus via ansøgningsportalen, har du mulighed for at vedlægge en dispensationsansøgning. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvad du søger om dispensation fra og med hvilken begrundelse. 

Hertil skal du vedlægge dokumentation for de forhold, du søger om dispensation fra. Du kan kun få dispensation, hvis IT-Universitetet ud fra en konkret vurdering skønner, at du har de nødvendige faglige kvalifikationer, som kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav.

Der er deltagerbetaling på alle enkeltfagskurser. Deltagerbetalingen skal være betalt, før du kan starte på kurset og deltage i undervisning og eksamen.

Fristen for rettidig betaling fremgår af fakturaen. Nogle får deres kurser helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens andre betaler selv.

  • Pris pr. kursus á 7,5 ECTS: 10.625 kr.  
  • Pris pr. kursus á 7,5 ECTS (masterkursus m. forplejning): 12.300 kr. 
  • Pris pr. kursus á 10 ECTS: 14.170 kr. 
  • Pris pr. kursus á 15 ECTS: 21.250 kr. 

Ovenstående priser er for studerende fra EU/EØS-lande. Der gælder andre priser for studerende fra lande uden for EU/EØS. Se priserne her. 

Hvad dækker betalingen?
Betalingen dækker undervisning på det kursus, du er optaget på, samt to eksamensforsøg – en obligatorisk eksamen og eventuel reeksamen. 

Hvis du har brugt begge eksamensforsøg
Hvis du har betalt for et enkeltfag, men ikke bestået det, skal du gentilmelde dig kurset og betale for kurset en gang til. Du kan ikke deltage i undervisningen og gå til eksamen igen uden at betale igen.

Opkræves forud for hvert semester
Deltagerbetalingen bliver opkrævet forud for semesteret og er en forudsætning for, at du kan følge undervisningen og gå til eksamen. Hvis din arbejdsgiver betaler dit kursus, sender vi en faktura med frist for rettidig betaling direkte til din arbejdsgivers E-boks

Husk at give besked om dette i ansøgningsskemaet ved at oplyse CVR-nummer. Hvis din arbejdsgiver er en offentlig institution, skal du også huske at angive EAN-nummer, hvortil fakturaen vil blive sendt som et e-bilag. Hvis du selv betaler for dit kursus, sender vi fakturaen direkte til din E-boks via dit CPR-nummer. 

Hvis du søger om optagelse kort tid inden kursusstart, må du forvente en meget kort betalingsfrist. Den korte frist sikrer også, at du kan gå til første undervisningsgang samt få adgang til de IT-systemer, du skal bruge i forbindelse med dit kursus.

Refundering af deltagerbetaling og afmelding
Afmelding af kursus og refundering af deltagerbetaling inden kursusstart skal altid ske ved at sende en e-mail til ITU Efteruddannelse på efteruddannelse@itu.dk med angivelse af navn, fødselsdato og kursus. 

Refundering af deltagerbetaling efter kursusstart kan kun ske ved ganske særlige tilfælde såsom sygdom, langvarig sygdom, udstationering og lignende usædvanlige forhold. Henvendelse om refundering af deltagerbetaling efter kursusstart sendes ligeledes til ITU Efteruddannelse vedlagt dokumentation.

SVU - Statens Voksenuddannelsesstøtte
Enkeltfagsstuderende kan i særlige tilfælde få tildelt SVU, dvs. Statens Voksenuddannelsesstøtte. Det er dit eget ansvar at undersøge reglerne og ansøge om SVU. Kontakt www.svu.dk for uddybende information.

Vi har studiestart på enkeltfagskurser både forår, sommer (Summer University) og efterår:

Ultimo januar (eksamen i juni)

Primo/medio juli (eksamen i august)

Ultimo august (eksamen i januar)

Nogle kurser på særligt masterniveau kan have en senere opstart i foråret eller efteråret og forløbe fra fx april til juni eller oktober til december. 

Er du blevet optaget på et enkeltfag, vil du i umiddelbar forlængelse heraf modtage et velkomstbrev med flere informationer, der klæder dig på til at starte dine studier på IT-Universitetet. 

Forbehold
IT-Universitetet forbeholder sig ret til at justere eller aflyse planlagte kurser, kvalifikationsforløb eller masteruddannelser, hvis tilslutningen ikke er stor nok eller andre organisatoriske forhold gør sig gældende.




Kontakt os, hvis du har brug for hjælp til at sammensætte et efteruddannelsesforløb, der passer til dine særlige ønsker og behov. Du kan også få indblik i de forskellige uddannelsers faglige indhold og regler på området.

ITU Efteruddannelse
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 København S

Tlf: +45 7218 5450

Email: efteruddannelse@itu.dk