Studerende går udenfor

Business Analytics & Artificial Intelligence

Om uddannelsen

Erhvervskandidatuddannelsen i Business Analytics og Artificial Intelligence giver dig avancerede analytiske, tekniske og strategiske kompetencer, som er nødvendige for at lede data- og AI-drevne initiativer i organisationer. Hvis du er interesseret i at udfolde data og kunstig intelligens’ styrke og potentiale til at løse komplekse forretningsudfordringer, er denne uddannelse for dig. Uddannelsen kombinerer data analytics, AI, digitale transformationer og procesinnovation med praktisk erfaring, der forbereder dig på at gøre en forskel og skabe værdi på tværs af brancher.

Kurserne giver dig både en teknisk og ledelsesmæssig forståelse af business analytics og kunstig intelligens. Gennem de tekniske kurser opnår du både de nødvendige færdigheder og den forståelse, der skal til for at fortolke og implementere business analytics. 


Du vil udvikle dig fra at have en grundlæggende forståelse af kvantitativ analyse til at arbejde med machine learning modeller, datahåndtering og datavisualisering. Ledelseskurserne giver dig begreber og modeller til at anvende dataanalyse og AI til at forbedre og automatisere forretnings- og beslutningsprocesser samt at skabe forretningsværdi på tværs af brancher.

MSc i Business Analytics og Artificial Intelligence er en treårig erhvervskandidatuddannelse.

Uddannelsen har et bredt internationalt perspektiv og undervises på engelsk. Der vil blive brugt cases og eksempler fra både danske og internationale organisationer.


 
Studerende

Erhvervskandidater

ITU’s erhvervskandidatuddannelser er baseret på en 1 + 2 model. Dette betyder et års fuldtidsstudie på universitetet efterfulgt af to år, hvor de studerende arbejder minimum 25 timer om ugen i gennemsnit i en virksomhed samtidig med, at de fortsætter deres studier på ITU. En erhvervskandidat er sammenlagt stadig 120 ECTS-point, hvilket sikrer den samme akademiske niveau som en traditionel kandidatgrad.

Kombinationen af en deltids akademisk uddannelse og et deltidsjob muliggør, at du starter din professionelle karriere tidligt, samtidig med du udvider din erfaring og baggrund med en dyb forståelse af både grundlæggende og moderne emner inden for datadrevne forretningsprocesser på tværs af domæner og organisationer.  Du får muligheden for effektivt at anvende din viden til at adressere og håndtere udfordringer i udviklingen, designet og ledelsen af digitale systemer i praksis.

Studerende i Atrium

Er uddannelsen noget for dig?

Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at styrke deres karriere inden for områder som business analytics, data science, teknologiledelse og digital strategi. Uddannelsen tilbyder en unik kombination af teknisk indsigt og forretningsforståelse – en afgørende kompetenceprofil i nutidens konkurrenceprægede landskab.

Studiestruktur

Studieforløbet kombinerer grundlæggende kurser med avancerede og specialiserede emner samt valgfag for at give et omfattende kompetencesæt, der er nødvendigt for at lede datadrevne initiativer i et teknologidrevet forretningsmiljø.

1. semester

Digital Transformation
(7,5 ECTS)
Quantitative Research Methods
(7,5 ECTS)
Technical Foundations of Machine Learning and Artificial Intelligence
(7,5 ECTS)
Business Applications of Artificial Intelligence
(7,5 ECTS)

2. semester

Big Data Operations and Infrastructure
(7,5 ECTS)
Data-Driven Storytelling and Visualization
(7,5 ECTS)
Process Innovation and Automation
(7,5 ECTS)
Digital Business Strategy
(7,5 ECTS)

3. semester

Capstone Project in Business Analytics
(15 ECTS)
Deltidsarbejde

4. semester

Valgfag
(7,5 ECTS)
Valgfag
(7,5 ECTS)
Deltidsarbejde

5. semester

Speciale
(15 ECTS)
Deltidsarbejde

6. semester

Speciale
(15 ECTS)
Deltidsarbejde
Billede af ITU og DR bygningen - illustration til faget IT og baredygtighed

Karrieremuligheder

Kandidater fra Business Analytics og Artificial Intelligence er klædt på til en bred vifte af roller – herunder business analytics manager, data scientist, AI-konsulent, strateg for digital transformation og innovationschef. Med stærke tekniske, analytiske og strategiske kompetencer er de rustet til at tage ledende positioner i datadrevne organisationer og bidrage aktivt til virksomheders succes i en AI-drevet økonomi.