Masterstuderende på IT-Universitetet

Styring af digitaliseringsprojekter i komplekse kontekster

Masterkursus

Om kurset

Kurset giver den studerende kompetencer til at analysere og reflektere over styringen af it-projekter i en kompleks organisatorisk kontekst.


Organisering og ledelse af digitaliseringsprojekter er vigtigt for de fleste organisationer både i den private og offentlige sektor. Projekterne designes, planlægges, udvikles og implementeres i organisatoriske kontekster hvor de konkurrerer om mål, opmærksomhed og ressourcer med andre projekter og den daglige drift.

Projekterne lever i et landskab med mange forskellige til dels modsatrettede interesser, og en dynamisk og delvist uforudsigelig omverden. Det er i disse komplekse omgivelser, at projektlederen skal sikre, at projektet lykkes og bidrager til, at virksomheden kan opfylde sine mål.

Dette kursus dækker både metoder fra praksis og indsigt fra forskning, med vægt på forskning. Deltagerne får kendskab til de metoder, der anvendes i digitaliseringsprojekter og viden om den organisatoriske virkelighed projekterne lever i. 

Læs mere om kurset og se den fulde kursusbeskrivelse her.


Arbejder du i finanssektoren?

Så kan du få kurset fuldt finansieret via Finanskompetencepuljen. Tjek, om du opfylder adgangskravene og læs mere på Finanskompetencepuljens hjemmeside.

Dette får du ud af kurset

Redegøre for tilgange og best practices indenfor it-projektledelse, it-programledelse og it-porteføljestyring betyder for potentielle udfordringer og løsninger med udgangspunkt i en konkret case.

Anvende teoretiske perspektiver på praksis og forklare de typer af overvejelser, der måtte opstå i forhold til den valgte case og de valgte perspektiver.

Sammenligne og kontrastere forskellige teoretiske perspektiver, tilgange og best practices indenfor it-projektledelse, it-programledelse og it-porteføljestyring.

Diskutere hvad forskellige teoretiske perspektivets forklaringskraft i forhold til den valgte case og anbefale konkrete tiltag for den konkrete case, byggende på de valgte perspektiver.

7,5 ECTS-point efter endt kursus og papir på dine nye kompetencer

Praktisk info

Ny dato kommer snart
Varighed: 1 semester
Sted: IT-Universitetet i København
Undervisningssprog: Dansk
Fuld forplejning
Kræver optagelse
Optagelse fra d. 15. maj til d. 10. august
Pris: 12.300 DKK (momsfritaget)



Lukket for optagSe den fulde kursusbeskrivelse

Læs om muligheder for finansiering her

Soern Skaarup underviser og ekstern lektor IT-Universitetet
Mød din underviser

Søren Skaarup

Søren Skaarup er ekstern lektor ved IT-Universitetet i København, tilknyttet Center for offentlig IT.

Han har arbejdet med digitalisering i den offentlige sektor siden midten af 1980'erne og har bl.a. været IT-chef i den forhenværende styrelse Statens Information samt borgerservicechef i Albertslund kommune.

Søren Skaarups forskningsområde omfatter særligt borgernes møde med det digitaliserede offentlige samt nye perspektiver på digital inklusion, digitaliseringens betydning for arbejdslivet, gevinstrealisering og digitaliseringsstrategier.

Søren Skaarup skrev i 2014 en erhvervs-ph.d. i samarbejde med NNIT og har efterfølgende bl.a. fungeret som chefkonsulent i Rambøll fra 2015 - 2019.

Klaus Nielsen - underviser og ekstern lektor på IT-Universitetet i København
Mød din underviser

Klaus Nielsen

Klaus Nielsen er uddannet Master i e-handel fra IT-Universitetet i København (kombineret med et års udveksling i Cambridge, UK), samt dobbelt MBA-uddannet (HRM og teknologi) i USA. 

Han har i over 25 år arbejdet indgående med projekt-, program- og porteføljestyring, planbaseret såvel som agil, samt best practice på området både i dansk og intenational kontekst. 

Klaus Nielsen har bl.a. skrevet bøgerne I Am Agile (2013), Mastering the Business Case (2025), Agile Certified Practitioner Exam (2016), Agile Portfolio Management (2019), Mastering the PMI Risk (PMI-RMP) Management Professional Exam (2021), Mastering the NEW PMI Certified Associate in Project Management (2024), samt en lang række artikler udgivet internationalt.

Har du spørgsmål om enkeltfag, masterkurser eller master i it-ledelse?
Kontakt mig endelig

Danny Dyrby studievejleder

Danny Schmidt Dyrby
Studievejledning
efteruddannelse@itu.dk
+45 72185450
(mandag, onsdag og torsdag fra 10-11, dog lukket i påskedagene 30. marts - 1. april 2026)

ITU Inspire

ITU Inspire er vores inspirationsunivers, hvor du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev, finde vores podcast Tech-away, læse forskningsnyheder og meget mere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev