Når hospitalet flytter ind i stuen
I en ny ph.d.-afhandling fra IT-Universitetet undersøger Cæcilie Sloth Laursen, hvordan videokonsultationer forandrer mødet mellem patienter og klinikere, og hvordan forestillingen om problemfri digital adgang til sundhedsvæsenet udfordres.
Forskningdigitalisering
Skrevet 8. juli 2026 15:54 af Niels Thrane
Under coronapandemien blev videokonsultationer på få måneder en integreret del af hverdagen i det danske sundhedsvæsen. Konsultationer, der tidligere foregik på hospitalets ambulatorier, blev flyttet hjem til patienternes stuer, køkkener og hjemmekontorer. Men hvad sker der egentlig med den kliniske praksis, når konsultationen flyttes fra hospitalet til skærmen?
Det spørgsmål undersøger Cæcilie Sloth Laursen i sin ph.d.-afhandling fra IT-Universitetet i København, “Welcome to the virtual waiting room”: An ethnographic study of hospital video consultations. Gennem etnografisk feltarbejde i hospitalsambulatorier, patienthjem og online møder har hun fulgt introduktionen af videokonsultationer på danske hospitaler mellem 2020 og 2022.
Afhandlingen viser, at videokonsultationer langt fra blot er en teknisk løsning. De ændrer selve betingelserne for det kliniske møde. Fra relationen mellem patient og kliniker til forståelsen af, hvor behandlingen finder sted, og hvem der udfører arbejdet omkring konsultationen.
“Videokonsultationer bliver ofte fremstillet som en simpel og effektiv løsning. Men når man følger dem i praksis, ser man, hvor meget koordinering, tilpasning og arbejde der faktisk ligger bag, for at mødet kan fungere,” siger Cæcilie Sloth Laursen.
Et hybridt behandlingsrum
Et centralt bidrag i ph.d.-afhandlingen er begrebet hybridt sted. Hvor den klassiske konsultation foregår i hospitalets kontrollerede rammer, forbinder videokonsultationen flere forskellige steder gennem teknologien. Hospitalet og hjemmet bliver koblet sammen i ét fælles, men fragmenteret konsultationsrum.
Det har betydning for både stemningen, kommunikationen og den kliniske vurdering.
Patienter deltager ofte mere afslappet hjemmefra, men samtidig bliver konsultationen afhængig af kameravinkel, internetforbindelse og patientens egne digitale kompetencer. Klinikerne må navigere i, hvad de kan se, og hvad der forbliver uden for skærmens rækkevidde.
“I den fysiske konsultation er hospitalets rum designet til klinisk arbejde. Under videokonsultationer bliver hjemmet pludselig en del af behandlingssituationen, og det ændrer dynamikken mellem patient og kliniker,” forklarer hun.
Afhandlingen peger samtidig på, at videokonsultationer ikke blot reducerer afstand, men også skaber nye former for afstand. Vigtige kropslige og sanselige informationer kan gå tabt, når konsultationen foregår gennem en skærm.
Mere end bare fleksibilitet
Videokonsultationer bliver ofte politisk begrundet med ønsket om større fleksibilitet og lettere adgang til sundhedsvæsenet. Mange patienter oplever da også, at de sparer transporttid og lettere kan få konsultationer til at passe ind i hverdagen.Men fleksibiliteten er ikke lige tilgængelig for alle.
Afhandlingen viser, at digitale konsultationer forudsætter adgang til teknologi, stabile internetforbindelser og evnen til at håndtere digitale systemer. Samtidig flyttes en del af ansvaret for konsultationens praktiske gennemførelse fra hospitalet til patienten.
“Det digitale møde kan give patienter større kontrol over deres tid, men det kræver også, at patienterne selv kan få teknologien og de praktiske rammer til at fungere. Fleksibilitet er derfor ikke bare noget, man får – det er noget, der skal skabes,” siger Cæcilie Sloth Laursen.
Studiet nuancerer dermed de politiske visioner om digitalisering som en friktionsfri vej til et mere effektivt sundhedsvæsen. Forskningen viser nemlig, at digitale løsninger også skaber nye former for arbejde, usikkerhed og ulighed.
Når video fungerer bedst
Selvom afhandlingen peger på en række udfordringer, understreger den også, at videokonsultationer kan skabe værdi i mange situationer. Særligt i opfølgende konsultationer oplever både patienter og klinikere, at video kan være et meningsfuldt alternativ til fysisk fremmøde.
I nogle tilfælde giver videokonsultationen endda klinikeren adgang til indsigter, som ikke ville være synlige på hospitalet, som for eksempel patientens hverdagsmiljø, hjemmets andre beboere, eller patienten kan vise medicin, kosttilskud og madvarer.
“Videokonsultationer handler ikke bare om at kopiere den fysiske konsultation digitalt. De skaber en anden type klinisk møde med sine egne muligheder og begrænsninger,” siger hun.
For Cæcilie Sloth Laursen er det afgørende, at fremtidens digitale sundhedsløsninger udvikles med blik for den konkrete praksis, de indgår i, og ikke kun ud fra forestillinger om teknologisk effektivisering.
Videokonsultationer er med andre ord ikke blot et spørgsmål om software og skærme. De handler også om relationer, hverdagsliv og de ofte usynlige former for arbejde, der får det digitale sundhedsvæsen til at hænge sammen.
Ph.d.-projektet er blevet udarbejdet i IT-Universitetets sektion, Technologies in Practice og er en del er forskningsprojektet Welfare after Digitalisation, som er finansieret af Velux Fonden og IT-Universitetet i København.
Hvis du ønsker at læse hele Cæcilie Sloth Larsens PhD, “Welcome to the virtual waiting room”: An ethnographic study of hospital video consultations, kan en digital kopi bestilles gennem phdsupport@itu.dk. I øvrigt kan flere af Cæcilie Sloth Larsens artikler læses her.
Jari Kickbusch, Forskningskommunikatør, telefon 7218 5304, email jark@itu.dk